Af Linea Gøricke Laursen, cand.scient., molekylær biomedicin, Finsen Laboratoriet, Rigshospitalet og BRIC Københavns Universitet
Kræft rammer ikke blot hud og organer som lunger, tarme og æggestokke. Også knoglemarven, lymfeknuder og blodet kan blive angrebet af kræftceller. En af disse kræftformer er akut leukæmi, som inddeles i to overordnede grupper, der betegnes henholdsvis akut myeloid leukæmi (AML) og akut lymfatisk leukæmi (ALL), afhængig af hvilke af blodets celler, der er angrebet.
Akut myeloid leukæmi opstår som følge af genetiske læsioner i knoglemarvens bloddannende stamceller. De genetiske læsioner medfører, at stamcellerne og de efterfølgende cellestadier ikke kan udvikles normalt, ligesom de ikke reagerer på organismens normale reguleringsmekanismer.
Det betyder, at kræftcellerne fortrænger knoglemarvens normale bloddannende celler, hvorved patienten ikke længere kan producere røde og hvide blodceller samt blodplader. Det fører til blodmangel, infektioner og blødninger. De røde blodcellers funktion er at føre ilten rundt i blodet, de hvide blodceller bekæmper infektioner, og blodpladerne får blodet til at størkne ved blødninger.
Mere målrettet behandling
Akut myeloid leukæmi rammer oftest ældre personer. Overlevelsesraten er forbedret en anelse gennem de senere år, men alligevel dør mange inden for fem år efter, at diagnosen er stillet. Så der er et stort behov for at forbedre behandlingen, så flere kan overleve sygdommen på sigt. Dilemmaet ved behandlingen er, at der kan være en grænse for, hvor kraftig kemoterapi patienterne kan klare.
Der er således behov for at udvikle og forbedre behandlingen, således at den i fremtiden i højere grad kan individualiseres til den enkelte patient. Og det er det langsigtede mål for det ph.d.-projekt Linea Gøricke Laursen, cand.scient. i molekylær biomedicin, Finsen Laboratoriet, Rigshospitalet og BRIC Københavns Universitet, står i spidsen for. Hun håber at give sit bidrag til, at behandlingen kan blive mere målrettet. Dansk Kræftforsknings Fond støtter projektet med 225.000 kr.
»Vi undersøger en specifik gruppe af patienter, hvor kræftcellerne har en mutation i genet CEBPA. Målet er at finde et nyt angrebsmål, som potentielt kan anvendes som led i udviklingen af nye fremtidige lægemidler,« siger Linea Gøricke Laursen.
Hun undersøger kræftcellerne for en række forskellige parametre og sammenligner med raske celler samt fra en gruppe af mus, der har den samme genetiske fejl. Linea Gøricke Laursens forskningsgruppe har fundet og karakteriseret et gen, som er specifikt udtrykt i kræftcellerne - og ikke i de raske celler - og dette er direkte reguleret af det muterede gen CEBPA, som er det, der driver leukæmien hos denne specifikke patientgruppe.
»Vi har fundet en parameter, som primært er til stede i kræftcellerne, og vi er ved at undersøge, hvilken betydning den har for, hvordan og hvor hurtigt leukæmien udvikler sig. Forhåbentlig kan vi - foruden at tilføje til den basale viden om reguleringen og udviklingen af kræft - være med til at karakterisere en parameter, der er vigtig for udviklingen af leukæmi for denne specifikke patientgruppe, hvorved mere skræddersyede behandlingsmuligheder kan blive udviklet i fremtiden,« uddyber Linea Gøricke Laursen.
