Af Lene Haldbo-Classen, læge, ph.d.-studerende, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital læge, ph.d.-studerende, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Der findes mange forskellige former for kræft i hjernen, og nogle er så ondartede, at patienterne kun lever kort tid efter, at diagnosen er stillet. Heldigvis er der også mindre ondartede former, som kan helbredes. Behandling af kræft i hjernen er langt overvejende bortoperation af kræftvævet. Sjældent kan man fjerne alt kræftvævet, da kræften vokser infiltrativt, og derfor giver man ofte strålebehandling og eventuelt kemoterapi efter operationen.
Målet med strålerne er at forebygge, at kræften vender tilbage samt, dræbe kræft, der eventuelt er tilbage. Nogle rammes af mindre ondartede tumorer i hjernen, som har tendens til at vokse langsommere. Disse tumorer skal ligeledes bortopereres og behandles med stråleterapi og eventuelt kemoterapi. Det er ofte yngre patienter, der rammes af de mindre ondartede tumorer. De lever ofte i mange år efter operationen og stråleterapien - og det giver endnu et aspekt til, hvorfor livskvaliteten efter selve sygdomsperioden er meget vigtig.
Problemer med hukommelsen
»Strålebehandling af kræft i hjernen medfører ofte bivirkninger i form af såkaldt neurokognitiv dysfunktion. Det vil sige, at patienterne for eksempel får hukommelsesproblemer, ligesom de kan have svært ved at overskue, planlægge og strukturere daglige gøremål. Det medfører naturligt udfordringer i dagligdagen, ligesom det har negativ indvirkning på den enkeltes livskvalitet. Spørgsmålet er, om det er muligt at mindske eller helt undgå disse senfølger ved at ændre på strålebehandlingen - enten ved at justere dosis eller ved at behandle patienterne med protroner frem for photoner, hvoraf sidstnævnte er standardbehandlingen i dag. Behandling med protoner skåner nemlig det omkringliggende raske væv mere end behandling med photoner,« fortæller Lene Haldbo-Classen, læge, ph.d.-studerende, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.
I dag er der ikke fuldt overblik over betydningen af stråledosis i forhold til forekomsten af kognitive senfølger. Det vil Lene Haldbo-Classen derfor forsøge at råde bod på i sit ph.d.-projekt. Her er hovedformålet at udvikle metoder, der kan undersøge den neurokognitive funktion hos patienter med kræfttumorer i hjernen. Projektet er støttet af Dansk Kræftforsknings Fond med 157.240 kr.
Derudover vil projektet forsøge at belyse betydningen af stråledosis og -strålemængde i forhold til kognitive senfølger. Det vil forhåbentlig kunne give mere viden om, hvilke patienter der eksempelvis skal henvises til behandling med protoner ved det nye Dansk Center for Partikelstråling, der åbner i Aarhus i 2018.
