Der vil blive lukket op for ansøgning til dette års uddeling den 1. marts 2025. Ansøgningsfristen er 1. april 2025 kl. 12.00.
Dansk Kræftforskningsfond indkalder ansøgninger til dette års uddeling, hvor der vil være 4.500.00 kroner til rådighed. Fonden ønsker at prioritere støtte til initiering af nye danske forskningsprojekter.
Uddelingen målrettes yngre post-graduate forskere, således at der kan ydes støtte til opstart og tidlige faser af ph.d. studier.
Skolarstipendiater og post docs kan ikke komme i betragtning. Der bevilges heller ikke støtte til kongresrejser.